Hjørring museum 2007: en plejl med dens to stokke hænger på væggen, og på fotografiet ser vi to karle svinge plejlen.
Hvis de to karle er akkord-arbejdere, der betales pr tønde korn de tærsker, kaldtes de for tøndetærskere.
Det var et hårdt arbejde, der krævede masser af energi, masser af fed mad. Så man brugte udtrykket: han spiser som en tøndetærsker, når man havde en ved bordet som bare kunne blive ved med at spise grød og kartofler. (Middag midt på dagen: først lægges bunden med en stor portion byggrød. Så kartofler og sovs med fed stægt flæsk. Så ½ times middagslur.)
Jeg har tærsket en ganske lille smule med plejl sammen med min far: tæsket langhalm af rug til at lave julebukke af (gedebukke af halmstrå). Så skal kornet tærskes af uden at stråene krøller til halm som det sker i tærskeværket. Det var jeg ikke god til, så det har været et stort fremskridt da tøndetærsker-tromlen kom i brug.
Vores plejle havde stokkene (hånd-vol og slag-vol) samlet med læderstroppe (= plejl-bånd, plejl-øl). Hos min senere svigerfamilie på Sjælland benyttede man åleskind.
Plejlen på plads: man skal huske at hænge plejlen på plads om aftenen, ellers tærsker (den hvem som helst) hele natten.
Plejlvisen: den som lyder når man lægger plejlen om halsen på en dreng og klemmer til så han græder (lidt vel uhyggeligt?)
Gå gennem plejl: læg plejlen på gulvet åbent som et V. Stil dig med skrævende fødder lidt inde i V med ansigt mod spidsen (=plejlbåndet). Stik hænderne forfra gennem dine ben og grib om plejl-enderne. Rejs dette plejl-V op lodret og stik hovedet igennem og få hel kroppen igennem.
Sådan en plejl om en person: en underlig klodset person.
Tøndetærsker:
Hvor meget korn kunne man så tærske med plejl på en dag? Min tipoldefar fra hedejorden i Hanherred arbejdede bl.a som ung som tøndetærsker på den store gård (kaldt herregården i de overleverede beretninger). Han klarede at tærske 1 tønde korn på en lang dag, og blev så betalt for kun 1 tønde. (En stor moderne mejetærsker klarer at høste, tærske og rense 1 tønde korn pr 2 minutter). Men mange tøndetærskere andre steder i landet klarede at tærske adskillige tønder korn på en dag, (= en bedre akkordbetatling). Hvorfor denne forskel? Jo, med gode tørre modne næsten dryssende kornneg med store korn i lange tykke aks fra de gode fede jorder og med krav om kun moderat rentærskning kan man hurtigt tærske en tønde korn. Men med avlen på den magre jord i Hanherred (mellem Thy og Vendsyssel), hvor de fugtige kornneg ofte består af halvt ukrudt som tidsel og gul okseøje, med små pistne kornaks med små korn, og hvor der skal tærskes helt rent for bare at få et nogenlunde udbytte, ja da er det hårdt arbejde at nå 1 tønde på en dag. (Han lærte derefter kunsten at betjene den nymodens tøndetærskemaskine i næste dans: tøndetærsker).