Bonde-danse til det gamle landbrug

Tyttebær-Maries hede i Hanherred (Mejlhede): her blev det sidste opdyrket  i ca.1970 og gjort til agerbrug ved hjælp af kunstvanding.
Vi ser dog stadig en rest gederams (i 1989).

Tyttebær-Marie fik skarlagensfeber som 4-årrig og blev totalt døv. Hendes far havde været tvangsudskrevet til at forlade kone og børn og hjælpe i København under koleraepidemien i 1853, så han kendte København. Han fik Marie på Døveskolen så hun fik lært at tale med tegnsprog. Men derhjemme i Hanherred var der ingen som kunne det mindste tegnsprog bortset fra en søster (min oldemor) som lærte sig nogle få tegn. De andre kunne ikke snakke med. Så elskede Tyttebær-Marie at komme ud i heden til lyngblomster og bær - ud i farver og duft og drømme sig til lærkens sang.

Sortebær hedder lokalt svotbær = rævlingebær, og de flotte ræverøde gederams blomster hedder røvhåller (rævehaler, ikke at forveksle med fx eng-rævehale-græs). Æ røvhåller giver fattigfolk: ”bomuld” fra frø, ”the” fra blade, ”asparges” fra rødder, og klister fra rødder der koges længe over lyng-ris. Rævlingeris bruges til stiv kost = lime. ”Å ræwlingris a baj i liem; dej slæ a op på knap en tiem” (Kost af revlingris slidt op på en time).