Håndkværn på Rømøgården på Frilandmusset Kbh.
Denne håndkværn er simpel men er endda en teknisk viderudvikling, med sit jernhåndtag fra den roterende nedre sten (underløber) op til loftsbjælken.
I de mere oprindelige gamle håndkværne var der et excentrisk placeret hul i den øvre kværnsten, og ned i dette hul stak man en kort rund tyk stump stok som håndtag til at dreje den øvre møllesten rundt.
Med en sådan håndkværn (mere eller mindre lovlig?) kunne man før vindmøller blev frigivet til almen brug fra 1862 omgå plagen i den stive samfundsstruktur med pligt til at lade sit korn male hos den kongeligt priviligerede møller, der ofte var uretfærdig i krav om skjulte modydelser som køb af hans brændevin i ventetiden, og som slet ikke gik efter princippet at "den som kommer først til mølle får først malet".